Gratis fragt over kr. 499 Leveringstid 3-5 hverdage Kontakt os telefon 30 33 60 32

Den Kongelige Garder

Den Kongelige Garder og Fanebærer

Den Kongelige Garder og Fanebærer fåes i både sølv, guld samt poleret stål og er den perfekte gave til alle elskere af Kay Bojesens legesyge og smukke design.

Det er ikke overraskende, at Kay Bojesen har designet en Kongelig Garder. Kay Bojesen havde nemlig et meget hjertevarmt forhold til byen København, hvor han voksede op og arbejdede hele sit liv.

Kay Bojesens Kongelige Gardere er dansk design af helt særlig kvalitet. De fåes nu i både sølv, 24 karats guld samt poleret stål. Garderne findes i to varianter; den klassiske charmerende garder med bjørnehue og paradegevær samt den festlige fanebærer der kipper med det røde og hvide Dannebrog, og gør en hvilken som helst festlig lejlighed endnu festligere.

Den Kongelige Garder er det oplagte bud, hvad enten du er på jagt efter en dansk designklassiker eller en fantasifuld og samtidig smuk gaveidé. De forskellige udformninger, materialer og prisklasser gør det nemt at finde den af Kay Bojesens gardere, der passer dit behov.

Kay Bojesen var en yderst produktiv herre, og i løbet af sin karriere formåede han at sætte over 2000 forskellige designs i produktion. Hvis man regner gennemsnittet ud giver det imponerende 2,6 designs per uge.

Der er desværre ikke lavet et fyldestgørende kartotek over Kay Bojesens designs, da mange af hans designs var bestillingsopgaver og derfor kun blev produceret i ganske få eksemplarer. Derfor dukker der stadig nye designs op, som hidtil har været ukendte for offentligheden og selv Kay Bojesens familie.

Den Kongelige Garder i sølv

En af de mere forunderlige opdagelser omhandler Den Kongelige Garder i sølv. Da Kay Bojesens børnebørn skulle tømme deres forældres loft, mange år efter Kays død, var det svært at overskue, hvad man skulle smide ud, opbevare og beholde. Blandt andet fandt de en lille anonym papæske, som raslede. Inden i æsken var der et hav af løsdele – små prøver i kobber af bjørneskindshuer, geværer, arme, ben og torsoer. I blandt disse løsdele lå en færdigsamlet Kongelig Garder i sølv. Ingen i familien havde før set den Kongelige Garder i sølv, og de små løsdele gjorde det tydeligt at se, hvordan Kay Bojesen havde smedet sig frem mod den perfekte vægt og højde.

Det er ikke overraskende, at Kay Bojesen har lavet en Kongelig Garder i sølv. Kay Bojesen havde nemlig et meget hjertevarmt forhold til byen København, hvor han voksede op og arbejdede hele sit liv. Kay Bojesen voksede op i Skindergade i indre København, og han gik i lære hos Georg Jensen i en baggård i Bredgade, da han var 21 år gammel. Senere åbnede Kay Bojesen sine egne sølvsmedjer i København; først i Nybrogade ned til kanalen og senere i Bredgade 47 som nabo til Kongefamilien på Amalienborg.

Fra sin kælderbutik i Bredgade så Kay Bojesen hver dag de kongelige gardere marchere gennem byen, og fra tid til anden slog Kong Frederik d.
9 vejen forbi butikken for at opleve Kays seneste påfund. Det var formentligt her Kay Bojesen fik inspiration til at smede sin garder i sølv.

Den Kongelige Garder i poleret stål

Den Kongelige Garder i poleret stål er rank og stolt i uniform med den karakteristiske bjørneskindshue.

I den højre hånd bærer han et gevær som støtter på højre skulder, og begge arme er bevægelige.

Garderen er en elegant hybrid mellem et stykke legetøj og et kunstværk præcis ligesom de trædyr, som Kay Bojesen senere blev verdenskendt for.

Den oprindelige Kongelige Garder i sølv, fremstilles nu i 24 karat guld til den kvalitetsbevidste designelsker.

Den Kongelige Garder er en oplagt gaveidé til den nydøbte. Den vil ikke blot pynte på børneværelset, men vil følge den nye verdensborger i mange år fremover, minde om den særlige dag og kongelige tradition. Garderen er tilvirket i poleret stål og er 16 cm høj

Kay Bojesens fanebærer i poleret stål, står rank og flot og svajer med dannebrogsflaget. Oplagt til fødselsdagsbordet eller som dekoration året rundt.

Tilmeld dig Kay Bojesens nyhedsbrev og tag del i gode tilbud, sjove arrangementer og finurlige historier om Kay Bojesens liv og hidtil usete design.