Middagskniv i mat stål

229 kr.

Middagskniv i mat rustfrit stål. Kniven måler 19,5 cm, er designet af Kay Bojesen og er en del af serien “Grand Prix”.

Gratis levering over kr. 499

2-4 dages levering

Varenummer 504 Kategorier , ,

Middagskniv i mat stål

Kay Bojesens middagskniv er som den eneste forskellig fra sølvbestikket. Alle sølvknive er todelte, da en klinge i sølv ville være for blød, derfor er stålknive lavet ud i et. Kay Bojesens ide med kniven var, at den ikke skulle være større, end at den kunne passe ind i enhver håndflade – stor som lille. Den kan føles kortere end andre knive, og det med fuld overlæg, så den netop hviler inde i håndfladen. På denne måde er hånden i kontrol over kniven og ikke omvendt.

En kniv skal have vægt uden at føles tung. Fingrene skal hvile på skaftet og ikke rotere i hånden. Bladet buer, så det skærer med hele klingen og den lille knast hjælper pegefingeren med at styre. Middagskniven er ikke nogen steak-kniv, men dens grillskær gør, at den nemt kan arbejde sig igennem ethvert stykke kød.