OM KAY BOJESEN (1886-1958)

Kay Bojesen betragtede sig selv som håndværker, og først og fremmest sølvsmed. Hans udgangspunkt for nye værker var, at de skulle formes til at fungere og holde. Det var vigtigt for ham, at de ting han skabte, kunne bidrage med noget, for han vidste, at brugsting fødes af behov, og ikke af æstetiske overvejelser. Selv mange år efter hans død, er Kay Bojesens designs stadig højt elskede og står i dag som ikoniske symboler på dansk design, der spreder glæde verden over.

Funktionalisten Kay Bojesen

Kay Bojesen blev udlært som sølvsmed af Georg Jensen selv i hans sølvsmedje i starten af 1900-tallet, hvor tiden var til skønvirke og sølv med hammerslået overflade. Det bærer Bojesens første arbejder også tydeligt præg af. Her møder organiske former, med referencer til naturen, kompliceret ornamentation og sofistikerede detaljer. 

Kay Bojesens nysgerrige natur gjorde, at han var meget lydhør overfor andre strømninger. Efter endt læretid hos Georg Jensen, opsøgte han nye indtryk på sine ophold og rejser rundt i Europa. Da Kay Bojesen vendte tilbage til København i løbet af 1910’erne, var det som en stor fortaler for funktionalismen, hvilken kom til at kendetegne hans efterfølgende arbejde.

Kay Bojesen fortsatte med at arbejde i sølv, som var hans yndlingsmateriale. Materialets reflekterende egenskaber betog ham, og han mestrede at få sølvets rene, glatte overflade til at fremstå som udsmykning i sig selv. Denne tilgang til håndværket, har gjort, at hans designs, den dag i dag stadig er lige så relevante i udtryk og funktion, som da de blev skabt.

Kay Bojesen historisk tidslinje

Kay Bojesen etablerede sig, og skabte både familie og arbejdsliv i København, byen han selv var opvokset og udlært som sølvsmed i. Han var utrolig flittig, ambitiøs og dygtig til sit sølvhåndværk, og oplevede derfor også at blive anerkendt for sine funktionelle kreationer i løbet af sin egen tid.
I dag videreføres designarven af familien, som dykker ned i hans arkiv, og introducerer værker fra Kay Bojesens egen hånd i opdaterede materialer og størrelser.

1886
1903
1907
1910
1913
1913
1919
1920'erne
1929
1931
1935
1938
1951
1951
1952
1953
1958
1991
2011
1886
Kay Bojesen bliver født den 15. august i København, og vokser op i en kreativ familie med højt til loftet.
Kay er søn af Valborg Rønsholdt og forlægger Ernst Bojesen, medstifter af Det Nordiske Forlag (senere hen Forlaget Gyldendal), og bliver dermed det tredje barn i rækken af en søskendeflok på fire.
1903
Efter at have modtaget sin præliminæreksamen, bliver unge Kay sendt i købmandslære hos Chr. Richter i Store Heddinge på Stevns, hvor han bliver fortrolig med handel og økonomi. For at tjene penge til livet på Stevns, begynder Kay Bojesen også at arbejde hos en guldsmed, hvor han får lov til at tegne mønstre, og udforsker for første gang sin kreative side i praksis, hvilket han finder langt mere dragende end dagligdagen som købmandslærling.
1907
Da Kay Bojesen bliver færdigudlært som 20-årig, vender han straks tilbage til sit elskede København, for at forfølge det kreative. Her opsøger han Georg Jensens nyopstartede sølvsmedje, og søger en læreplads. I 1907 begynder Kay i lære og oplæres af ingen ringere end Georg Jensen selv.
1910
Kay Bojesen modtager sit svendebrev som sølvsmed i 1910, og får et par bevingede ord med på vejen fra sin læremester Georg Jensen, som allerede på dette tidspunkt kan se, at Kay er “i besiddelse af ikke ringe talent”, og i brevet skriver: “det er min tro, at en ung mand med hans evner kan bringe det vidt”. Herefter rejser Kay Bojesen til Schwabisch Gmund i Tyskland, hvor han går på fagskolen for ædelt metal, og flytter dernæst til Paris, hvor han arbejder som sølvsmed i en kort årrække.
1913
Efter at have boet udenlands i tre år, vender Kay Bojesen atter hjem til København, hvor han får arbejde. Dog beslutter han sig hurtigt for at få sit eget værksted, og med hjælp fra sin far, kan han i 1913 slå dørene op til et nyt sølvværksted beliggende i et kælderlokale i Nybrogade 14, tværs over for Thorvaldsens Museum ved Holmens kanal i indre København.
1913
Senere i år 1913 bliver Kay Bojesen optaget i Københavns Guldsmedelaug, og får i den forbindelse fremstillet sit eget bomærke af Hans Tegner, med udgangspunkt i Bojesen-familiens gamle slægtsmærke - en bøje, der flyder på en bølge. Dette ses stadig over døren i Nybrogade 14 mere end et århundrede efter, og bliver også motiv for både logo og sølvstempel i alle Bojesens værker. Tegners originale mærke bliver senere hen reproduceret af Gustav Biilmann Petersen, som i 1933 skabte den genkendelige version man finder på Kay Bojesens produkter i dag.
1919
Kay Bojesen har succes med sin forretning i Nybrogade, og efter kun få år får han en del ansatte, herunder Erna Drøge-Møller, som bliver sekretær i værkstedet i 1914. Fem år efter, i 1919, gifter Kay og Erna sig med hinanden. I september samme år kommer deres søn, Otto Bojesen, til verden, som bliver inspiration til og prøvekanin for, mange af Kays bestik-, spisestel- og legetøjsdesigns til børn.
1920'erne
Kay Bojesen betegnes som en af tidens dygtigste og mest anerkendte sølvsmede, og udmærker sig blandt de mest velrenommerede danske arkitekter, designere og håndværkere. Samtidig er Kay Bojesen både nysgerrig og progressiv i sin tilgang til design, og udforsker også nye materialer og stilarter, hvilket bliver starten på hans funktionalistiske formgivning.
1922
Foreningen Dansk Arbejde afholder en konkurrence om legetøj i København. Her vinder Kay Bojesen en fornem pengepræmie for de stykker legetøj han har indsendt, og høster mange roser for sine kreationer, hvilket også bliver starten hans arbejdsliv med at lave legetøj.
1929
I forbindelse med en udstilling, skaber Kay Bojesen sit første sæt bestik ud fra funktionalistiske principper, helt uden de dekorationer og krummelurer, der har præget sølvarbejderne indtil da. Han oplever at bestikket bliver mødt af god respons, og det i en grad hvor det stjæler fokus fra hans sølvkorpus på udstillingen.
1931
Kay Bojesen har solgt sit værksted i Nybrogade og er fri fra fast arbejde. Han bruger i stedet sine kræfter på et banebrydende projekt, efter egen idé, som bliver navngivet ‘Den Permanente Udstilling for Dansk Kunsthåndværk og Kunst-industri’, eller bare ‘Den Permanente’ i folkemunde. 'Den Permanente' eksisterer i 50 år mellem 1931 og 1981, og bliver et samlingssted for danske designikoner, heriblandt Kay Bojesens egne værker, som både fremvises og forhandles i udstillingen.
Kay Bojesen Bredgade
1935
Midt i 30’erne åbner Kay Bojesen en kombineret butik og værksted i et kælderlokale i Bredgade 47. Interessen for Kay Bojesens produkter, især legetøjet i træ på dette tidspunkt, er så stor, at vinduet ned til butikken giver efter for de mange nysgerrige kunder, der er troppet op på åbningsdagen, for at få et kig indenfor. Kay Bojesens designs trives i stor stil og er populære i både ind- og udland.
1938
I 1938 har Kay Bojesen en soloudstilling på Kunstindustrimuseet i København, hvor han for første gang præsenterer det sølvbestik, som senere bliver kendt som Grand Prix. Bestikket vækker stor opsigt med sit rene og enkle udtryk, der beskrives som indbegrebet af funktionalismens potentiale.
Kay Bojesen med aben
1951
Kay Bojesen præsenterer den ikoniske abe i 1951 til en udstilling for Steen Eiler Rasmussen. Her skulle der skabes en knagerække til et børneværelse.
Kay Bojesen formgav aben med lange arme, der skulle bringe knagen ned i børnehøjde, og benene kunne bruges til at hænge tøj på. I løbet af den første måned blev der solgt intet mindre end 600 aber fra Bojesens egen butik og Den Permanente.
Sølv bestik
1951
Ved den store verdensudstilling Triennale di Milano præsenterer Kay Bojesen sit sølvbestik fra 1938, og modtager den prestigefyldte førstepris ved navn ‘Grand Prix’, prisen lægger også navn til bestikket.
1952
Kay Bojesen bliver begavet med titlen som Kongelig Hofleverandør af den daværende konge, Frederik IX, efter langvarig og regelmæssig samhandel med Kongehuset. Prædikatet er lige siden formået bibeholdt i familien, hvor det først er gået i arv til Kay Bojesens kone, Erna, og dernæst videre. Mere end 70 år senere er det knyttet til virksomheden Kay Bojesen ApS.
1953
Efter flere års arbejde, kan Kay Bojesen endelig præsentere Grand Prix bestikket i en mat rustfri ståludgave, som kun få andre spisebestik i Danmark. Bojesen var en frontløber ifht at anvende stål til sine designs, og lykkedes derved med at henvende sig til den brede befolkning, som ikke nødvendigvis havde råd eller lyst til at anvende sølvtøj i hverdagen. I dag benævnes Grand Prix bestikket som Danmarks nationalbestik og kan findes på de danske ambassader i hele verden.
1958
Kay Bojesen går bort som 72-årig den 28. august. Han var aktiv indtil sin død og efterlader dermed en kæmpe designarv til familien, med en portefølje på over 2000 designs. Erna fører butikken i Bredgade videre indtil sin egen død i 1986.
1991
Erik Rosendahl får tilladelse til at producere udvalgt legetøj og designs i træ, samt Grand Prix bestikket i stål, hvoraf sidstnævnte overgik til Kay Bojesen ApS i 2009. I dag føres træfigurerne fortsat af Rosendahl Design Group.
2011
Kay Bojesens yngste barnebarn, Sus Bojesen Rosenqvist, arving af rettighederne til sin farfars sølvarkiv, grundlægger virksomheden Kay Bojesen ApS og relancerer det ikoniske Grand Prix bestik i sølv og stål.
I dag dykker Sus Bojesen Rosenqvist fortsat ned i Kay Bojesens sølvarkiv, og bringer med jævne mellemrum nye Kay Bojesen designs til live i tidssvarende materialer og størrelser, uden at kompromittere Kay Bojesens originale design og tydelige særpræg.

Det ultimative bestik: Grand Prix

Med funktionen som udgangspunkt, gik Kay Bojesen i gang med at skabe den ultimative serie af bestik i sølv, ud fra den betragtning, at bestik er redskaber, som nødigt skal stjæle opmærksomheden ved bordet, men derimod yde en service, så bordets gæster kan fokusere på maden og måltidet. Det mundede ud i en række bestikdele i sølv, alle tilpasset hånden og munden, som derved opnåede de velkendte bløde og harmoniske former. 

Kay Bojesens bestik vandt hurtigt stor anerkendelse, og blev også begavet med den velansete førstepris ‘Grand Prix’ på verdensudstillingen i Milano i 1951, som også endte med at give navn til bestikserien. Et par år senere præsenterede Kay Bojesen Grand Prix bestikket i mat stål, for igennem et mere prisvenligt materiale, at henvende sig til flere mennesker – og det lykkedes. I dag bliver Grand Prix bestikket flittigt brugt i mange danske hjem, og er også at finde i de danske ambassadeboliger verden over, hvilket betyder at Grand Prix bestikket dermed kan pryde sig med den sjældne titel: “Ambassadebestik”.

En mand med mange talenter

Kay Bojesen nytænkte konstant sit kunsthåndværk. Han brød med sin samtids normer og var en pioner indenfor det, som vi i dag kender som klassisk dansk design. Kay innoverede former, materialer og brugsgenstande, og skabte mere end 2000 forskellige designs i løbet af sit driftige arbejdsliv. Foruden sølv og stål, mestrede Kay Bojesen også bearbejdningen af materialer som bambus, melamin, porcelæn, tin, glas og naturligvis træ.

Allerede i 1920’erne skabte Kay Bojesen sit første stykke legetøj i træ, og siden hen vandt han gradvist større indpas på legetøjsmarkedet, med sine populære biler, toge, og ikke mindst dyr – heriblandt både heste og hunde, samt mere eksotiske dyr som flodheste, zebra og elefanter. Et af de mest velkendte dyr, aben, er sidenhen er blevet et kendt designikon verden over, blev skabt i 1951. Kay Bojesen var blevet spurgt, om han ville lave en knagerække til en udstilling med børnemøbler. De lange arme bringer knagen ned i børnehøjde, og de korte ben giver plads til hue og halstørklæde.

I de sidste år af sit liv, var Kay Bojesen at finde i baglokalet af sin butik og værksted i Bredgade 47 i København, gerne iklædt en hvid kittel og med sin kone, Erna, ved kasseapparatet til at betjene de mange kunder. Der blev langet et utal af Kay Bojesens forskellige værker over disken til både børn og voksne. Når man trådte ned i butikken, ankom man man til en hel særlig verden, bestående af eksklusivt sølvtøj og bestik, aber, gyngeheste, legetøj og gardere i træ, barnevogne i spanskrør og Finn Juhls skåle i teaktræ, drejet på Magne Monsen træskæreri ovre på den anden side af gaden.

Om virksomheden Kay Bojesen

Kay Bojesens yngste barnebarn, Sus Bojesen Rosenqvist har siden sine unge år haft en naturlig interesse for sin farfars håndværk og design. Som ung arbejdede Sus i sin farfars butik, og hjalp senere sin far, Otto Bojesen, med kvalitetskontrollen af Kay Bojesens trædyr og stål.

Efter Grand Prix bestikket blev taget af markedet i 2009, besluttede Sus Bojesen Rosenqvist sig for at vende tilbage til Kay Bojesens univers, efter også selv at have prøvet kræfter som sølvsmed og med uddannelse og arbejdsliv som fotograf.

I 2011 grundlagde Sus virksomheden Kay Bojesen ApS og relancerede sin farfars sølvværker og det ikoniske Grand Prix bestik i mat og blankt stål.